Drop sengen

Hvorfor tror vi, at vi skal sove på tyve madrasser og tyve edderdunsdyner som rigtige prinsesser. Ligge på kontinentalsenge til en halv million, hvis vi havde råd? Når vækkeuret ringer, har vi ondt alle vegne, og må døje med det resten af dagen. Vi gør alt for ikke at mærke underlaget når vi ligger ned. Det gør vi med alle mulige konstruktioner med skum- og metalfjedre. Det føles behageligt, og vi kræver det som uundværlig komfort.

Sov på gulvet, og du vil få det bedre nat og dag. Drop komfortsengen. Lær din krop at være i kontakt med det naturlige hårde underlag i stedet. Det sker ikke over en enkelt nat. Men allerede efter få nætter har kroppen lært det. Den hårde fornemmelse er væk. Du vågner før vækkeuret, er udsovet, frisk for fight, og har bare lyst til at stå op, i stedet for at snooze. 

Den modstand man i første omgang mærker som smerte i kontakt med det hårde underlag, er i virkeligheden en slags massage for kroppen. Modstand avler modstand. På den måde healer kroppen sig, mens vi sover. Den fastlåses ikke af blød polstring, men kan nu frit skifte mellem hvad den selv synes naturligt og godt. 

Denne opnåede evne til at kunne bære kropsvægten under søvnen, mærker man også i vågen tilstand. Man mærker at knogler, led og muskler er blevet stærkere. Alle de situationer og positioner, som før var svære at udholde, føles nu meget mere overkommelige.

Et antal plaider kan være underlaget. Prøv dig frem. Husk at det skal kunne optage fugtigheden, som kroppen afgiver i løbet af natten, og afgive den igen. Naturfibre som uld, hør, hamp, ålegræs og lignende er bedst egnet hertil. Undgå først og fremmet alle former for skum. De slutter for tæt, og kan ikke ånde. Tjek undersiden. Er der tegn på fugtighed mellem gulv og underlag, skal der sørges for udluftning i løbet af dagen.

Få behagelig varme uden besvær

Jeg fortryder, at jeg ikke har gjort det for mange år siden. Med bekkasinovnen som eneste varmekilde, har vi vænnet os til at det hurtigt blev næsten uudholdeligt varmt i stuerne, for kort efter at synes, at der er for koldt. 

Sådan er det bare med en brændeovn. Den koncentrerede varme sætter luften i cirkulation, så der bliver varmt foroven og koldt forneden. Fordelingen af varmen sker hovedsaglig som konvektion. Luften står ikke stille. Hele tiden bliver der trukket ny kulde til fra de kolde vinduer, vægge og gulvflader, så vi må gå rundt med blussende kinder, tørre næser samtidig med at fødderne føles kolde.  

Det er slut nu. Vi har fået strålevarme som primær varmefordeling i stedet. En stak gamle mursten og nogle småsten fra haven var alt hvad der skulle til, for at få denne gamechanger på indeklimafronten. Slut med at tænke på isolering af gulve, varmepumper, pilleovne etc. for bedre at komme gennem vinterkulden.

Vi har fået en hel anden varmefornemmelse. En mere dybtgående og mild form. Og slet ikke med de store temperaturudsving som før. Tørheden er også pist væk. Nu optager stenene varmen, mens der er fuldt blus på, for så at afgive den igen i løbet af dagen, ganske som med en masseovn. 

Faktisk er denne løsning endog bedre, fordi modsat en masseovn, bliver der relativt hurtigt varmt efter optændingen. Og modsat en masseovn, har brændeovnen stadig det direkte skorstenstræk i behold. Det gode træk og den isolerende kappe af mursten omkring ovnen sørger også for, at temperaturen i ovnen kan komme højt nok op til at udnytte træets brændeværdi maksimalt, og samtidig sikre minimal udledning. Der er sat et termometer mellen stenene, så jeg kan se at temperaturen i ovnen kommer op over de 700 ºC.

En hvilken som helst brændeovn kan konverteres som vores bekkasin, er min påstand. Måske er det godt, at teglstenene stables uden forbandt, og med lidt luft til ovnens sider. Der behøver ikke at være direkte kontakt med ovnen. Fidusen er, at kappen ikke er en lukket flade, men at der er luft mellem de enkelte sten, så der er masser af frie flader, som kan optage og afgive varme. 

Hvis der skal lægges natursten direkte på ovnens brandvarme flader, må det ikke være flint eller sandsten. De kan springe ved høje temperaturer. Saunasten kan bruges, hvis man vil være på den sikre side. Stablearbejdet kan naturligvis udføres pænere end tilfældet med vores hurtiglavede prototype. 

Stråler vs konvektion