Hvorfor tror vi, at vi skal sove på tyve madrasser og tyve edderdunsdyner som rigtige prinsesser. Ligge på kontinentalsenge til en halv million, hvis vi havde råd? Når vækkeuret ringer, har vi ondt alle vegne, og må døje med det resten af dagen. Vi gør alt for ikke at mærke underlaget når vi ligger ned. Det gør vi med alle mulige konstruktioner med skum- og metalfjedre. Det føles behageligt, og vi kræver det som uundværlig komfort.
Sov på gulvet, og du vil få det bedre nat og dag. Drop komfortsengen. Lær din krop at være i kontakt med det naturlige hårde underlag i stedet. Det sker ikke over en enkelt nat. Men allerede efter få nætter har kroppen lært det. Den hårde fornemmelse er væk. Du vågner før vækkeuret, er udsovet, frisk for fight, og har bare lyst til at stå op, i stedet for at snooze.
Den modstand man i første omgang mærker som smerte i kontakt med det hårde underlag, er i virkeligheden en slags massage for kroppen. Modstand avler modstand. På den måde healer kroppen sig, mens vi sover. Den fastlåses ikke af blød polstring, men kan nu frit skifte mellem hvad den selv synes naturligt og godt.
Denne opnåede evne til at kunne bære kropsvægten under søvnen, mærker man også i vågen tilstand. Man mærker at knogler, led og muskler er blevet stærkere. Alle de situationer og positioner, som før var svære at udholde, føles nu meget mere overkommelige.
Et antal plaider kan være underlaget. Prøv dig frem. Husk at det skal kunne optage fugtigheden, som kroppen afgiver i løbet af natten, og afgive den igen. Naturfibre som uld, hør, hamp, ålegræs og lignende er bedst egnet hertil. Undgå først og fremmet alle former for skum. De slutter for tæt, og kan ikke ånde. Tjek undersiden. Er der tegn på fugtighed mellem gulv og underlag, skal der sørges for udluftning i løbet af dagen.